Søtunge i kapers

Søtunge i kapers

Dette er en italiensk opskrift og smager så dejligt. Selv for dem, som ikke er så begejstrede for kapers.

Retten er let at lave og tager ikke lang tid, så det er bare om at få prøvet den.


2 personer:

4 søtungefiletter – man kan sagtens bruge andre fladfisk,   

                                        som rødtunge og isinger.

50 g smør

1-2 dl. kaffefløde – man kan bruge piskefløde, men jeg

                                          synes, retten bliver for fed. Mælk kan i

                                          nødstilfælde bruges, men sovsen jævner

                                          ikke så fint.

2 spsk god olivenolie

3-4 spsk vand

15 – 20 g kapers

3-4 spsk hakket persille

salt og peber

Tilbehør er enten nye kartofler eller eller basmatiris (meget gerne kogt med nogle tråde safran)


Smelt smørret i en pande – det må IKKE blive brunt, kun lige akkurat smelte.

Tilsæt olivenolien.

Søtungefileterne vendes i mel og ”koges” i smørret i 2-3 minutter ved meget svag varme.

Vend dem forsigtigt med en palet eller lignende.


Bland fløde, hakket kapers, salt, peber og vand.

Hæld nu blandingen rundt om fisken og lad det simre til fløden begynder at tykne.


Nu kan fisken serveres med ris og friskhakket persille eventuelt på lidt salat og med en overskåret blommetomat