Fiskefiletmuffins med laksefars

Fiskefiletmuffins med laksefyld

Let og hurtig at lave

Fiskefiletmuffins med lakse fyld

 

4 skrubbefiletter (eller rødspætte)

200 g laksefilet

ca 1/2 tsk havsalt

1 æggehvide (blommen kan bruges til kartoffelrøsti se nedenfor)

3 tsk hakket frisk dild (eller 1-2 tsk frosset)

1 tsk hakket persille

3 spsk fløde

friskkværnet peber

 

Sådan gør du:

 

Skær laksen i mindre stykker og kom den i en minihakker (eller foodprocessor) sammen med saltet, Hak det. Tilsæt så æggehviden, fløden, peber og urter, og hak det til en jævn masse (hak ikke mere end nødvendigt).

Smør muffinsforme eller små ildfaste skåle (ramakiner) med olivenolie.

Fiskefiletterne skal nu deles på midten. Læg 2 halve filetter rundt i kanten af formene

og put laksefarsen i midten.

Glat farsen med en finger eller ske fugtet i vand og pensel derefter med olivenolie på toppen.

Dæk formene let med stanniol.

Bag i ovnen ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter.

Vend dem ud af formene og server.

 

Retten kan bruges som hovedret – beregn da 2 ”muffins” til hver,

- eller kold som forret/frokostret med en cremefraichedressing og lune flutes

 

 

Et eksempel på tilbehør til den varme udgave er minirøsti:

 

Minirøsti

300 g skrællede kartofler

4 spsk fintrevet løg

salt - peber

1 æggeblomme

Riv kartoflerne på den grove side af rivejernet. Vrid derefter kartoflerne først mellem hænderne, derefter i et rent viskestykke, så de er rimeligt tørre.

Bland dem i en skål med salt, revet løg, peber og æggeblomme. Rør det godt sammen.

Varm en pande med rigeligt olie kraftigt op og læg kartoffelmassen ud i små klatter – cirka 2 spsk til hver klat. Pres dem lidt og lad dem stege gyldne – vend dem og steg dem på den anden side.